Julekoncert med MusikBeRiget
Musik er et univers, som vi alle har en følelse eller holdning til.
Som mennesker skaber vi oplevelser og følelser til livet igennem musikken og gemmer dem i vores livs mindebog.
MusikBeRiget bruger netop musikken til at skabe et frirum for børn, som har brug for en sjælelig hjælpende hånd igennem deres tid på hospitalet. De giver børnene en ventil igennem musikkens univers med musik og sang. Skaber genkendelighed og glæde og giver gode minder til dem og deres forældre i livets mindebog.
Hver år afholder de også koncerter rundt i landet for alle for at sprede glæde og begejstring for familier samt personale på de danske hospitaler.
Så da jeg bklev spurgt om jeg ville tage nogle billeder af deres julekoncert og sprede glæden i MusikHuset Aarhus var jeg slet ikke i tvivl, da jeg i mange år har fulgt og støttet netop MusikBeRiget.
Hvilken varm og inderlig koncert i MusikHuset Aarhus, som alle bidrog med og skabte julestemning, så jeg som fotograf blev barn igen og sad og sang sammen med alle de andre på kendte julenumre fremført af MusikBeRiget med Kaya Brüel og Ole Kibsgaard i front. Det var virkelig en juleoplevelse og da dagen var færdig sad jeg med en følelse af kærlighed og varne, da jeg så hvor utrolig stor betydning MusikBeRiget har på de børn, som den dag slap alle udfordringer og sygdom og bare var til jul med MusikBeRiget i MusikHuset Aarhus
Tak for at må være med til at fejre julen sammen med jer og ikke mindst tak for den fantastiske indsats, som I gør for de børn, der har brug for en masser gode minder i livets mindebog.
Der er link under billederne til MusikBeRiget, som jeg selvfølgelig på alle måder vil opfordre til at støtte.
Vil du se mere om MusikBeRiget?
Hvis du vil læse mere om MusikBeRiget og det arbejde de gør for kroniske syge, så se mere her: www.musikberiget.dk